Det koster 2700 liter vann å produsere en T-skjorte av bomull.
Vampyrisk overforbruk | Iraks tragedie | hat som frembringer ømhet | Europas DNA
Vampyrisk overforbruk
ESSAY/VANN: Kjenner vi tallene bak dagens vannforbruk? Eksempelvis står bomull fra moteindustrien for 10 prosent av det globale CO2-utslippet – mer enn fly og shipping til sammen. Det koster 2700 liter vann å produsere en T-skjorte av bomull. 140 liter vann å produsere en kopp kaffe. Og ett kilo storfekjøtt krever hele 14 500 liter vann. Må vi alltid la kapitalismen trumfe fremtiden?
For ganske nøyaktig åtte år siden spurte jeg i NY TID følgende: Drukner vannet i klimaspørsmål? (mars 2015). I mars 2023 holdt FN — i samarbeid med Nederland og Tadsjikistan— sin første konferanse om vannproblematikken på flere tiår. Den samlet rundt 10 000 deltagere og resulterte i over 700 resolusjoner, men ingen av dem bindende.
Under avslutningsseremonien uttalte FNs generalsekretær António Guterres at «sammen driver din ambisiøse visjon og dedikasjon til handling og transformasjon oss mot en bærekraftig, rettferdig og inkluderende vannsikker fremtid for både mennesker og planeten». Tanken er god, som resten av talen, men også luftig og med en varsom tone for ikke å peke på de aktører og foretak som bidrar til økt og ofte forurensende vannkonsum og dertil hørende vannmangel.
I en tidligere tale var han mer direkte og uttalte: «Vi tapper menneskehetens livsnerve gjennom vampyrisk overforbruk og ikke-bærekraftig bruk og fordamper vannet gjennom global oppvarming.» Vampyrisk overforbruk er svært treffende. Hadde han lagt til ‘Vestens’ før ‘vampyrisk overforbruk’, hadde det vært enda mer treffende.
Vannavtrykket
Virtuelt vann er et uttrykk og metode professor Tony Allen lanserte på slutten av forrige årtusen og befestet med sin bok Virtual Water: Tackling the Treats to Our Planet’s Most Precious Resource# (2011).
……
BØKER:
At være fremmed i sin egen by
IRAK / Den irakiske journalisten Ghaith Abdul-Ahad har skrevet en fremragende bog, der gør op med den typiske opfattelse af et sekterisk og splittet samfund som hovedårsagen til Iraks lange og fortsatte tragedie.
I de sidste dage af april 2003 gik tusinder af mennesker i procession gennem den irakiske by Karbala. Det var shiamuslimer, som markerede Arba’een, der ligger 40 dage efter Ashura. Dette er en sørgeperiode i den shiamuslimske kalender fordi det hele har forbindelse til slaget ved Karbala i år 680, hvor imam Hussein ibn Ali led martyrdøden.
Hvor det normalt er en dag, hvor folk græder og slår sig for brystet, havde Arba’een i 2003 dog tydelige anslag af festdag, for et par uger forinden havde amerikanske styrker invaderet Irak og væltet Saddam Husseins forhadte styre.
«Det stod i ekstrem modsætning til hvordan Ashura var blevet markeret nogle uger tidligere, umiddelbart før krigen, hvor jeg havde siddet i Khadimiya, den største shiamuslimske helligdom i Bagdad, og set et fåtal af mennesker snige sig hurtigt ind og du», skriver den irakiske journalist Ghaith Abdul-Ahad i sin nye bog A Stranger in your own City – om landets tragedie.
……
Hva trenger et radikalt ømt samfunn?
HAT / Tyrkisk-tyske Seyda Kurt er opptatt av hat som frembringer ømhet. Hat bunner ofte i rasisme, misogyni, fremmedfrykt og fordommer.
I den filosofiske boken Hass skriver den tyrkisk-tyske journalisten og moderatoren Seyda Kurt om hat som motstandsdyktig handlingsform, som en reaksjon fra nåtidens undertrykkelse, som et selvforsvar og som et nødvendig middel for rettferdighet. Hat er å føle og handle på samme tid, skriver hun.
I den forrige bestselgeren Radikale Zärtlichkeit (2021) skriver hun om radikal ømhet når det kommer til kjærlighet, og hvorfor kjærlighet er politisk. I Hass er hun opptatt av hat som frembringer ømhet.
Da forlaget hennes spurte om hun kunne tenke seg å skrive denne boken, var Kurts umiddelbare reaksjon at hun ikke ville det. Hun hatet tanken på å skrive boken. Men etter å ha tenkt på det hele sommeren kom hun frem til at hun enten ville skrive om hat, ellers ble det ingen bok.
……
Europas DNA
DEMOKRATI / Rémi Brague analyserer på original omend ikke uproblematik vis sig frem til Europas DNA – hvis Europa skulle have et mindreværd, hvorfor har vi bestandigt på arrogant og brutal vis søgt at indlemme andre, overtage, besejre? Den annen bog, av Mikkel Bolt og Dominique Routhier, præsenterer demokratiske tekster til tiden.
Står ikke bare Europa men også dets demokratiske vugge så usikkert, at det snarligt skrider i graven? Dette er ikke som sådan udgangspunktet for de to bøger, der her behandles i en samlende dobbeltanmeldelse.
Men det er vanskeligt ikke at læse samtidens begivenheder ind i værkerne. Det er vanskeligt – under læsningen – ikke at ihukomme det skrantende kontinent og den skrantende styreform. Tanker om Ukraine dukker op. Tanker om den skæbnesvangre europæiske energipolitik dukker op. Tanker om højredrejningen i Ungarn og Østrig. Og ikke mindst tanker om direkte angreb på demokratiet såsom stormløbene på den amerikanske kongres og det brasilianske parlament. Ergo er disse to værker i den grad værker om og til tiden.
Lad os starte med Rémi Bragues bog Eksentrisk kultur – en teori om Vestens sivilisasjon, der mest af alt er en søgen efter det europæiske. Hvori består det særligt europæiske og hvordan er Europa egentlig blevet til som kultur og folkeslag? Det er afsættet for værket, som Brague går til med stor iver, nysgerrighed og flott formidlingsevne.
……